I Politijagt opdager færdselsbetjenten Michael en varevogn, der med livsfarlig hastighed og hasarderede overhalinger kører sig til to klip i kørekortet. I varevognen sidder en restauratør, der er løbet tør for varer og nu også mister sin førerret, da han allerede har et klip på kontoen. Langt de fleste fartsyndere er mænd, men i dette afsnit er kvinderne også repræsenteret, bl.a med en måling på næsten 100 km/t. gennem Esbjerg bymidte. Søren fra Københavns Vestegns Politi konfiskerer bilnøglerne fra en ung mand, der har fået frakendt kørekortet efter at have kørt i en hashrus, men som alligevel har sat sig bag rattet igen.